Vær modig!!!

af | nov 20, 2020 | Angst | 0 Kommentarer

Kan jeg klare det?Hvis du øver dig i at være modig, vil du oparbejde en kompetence, der vil hjælpe dig resten af livet.

Egentlig er det simpelt (ja jeg ved det godt – det kan føles svært, men mist ikke modet 😉)

Læs med her.

Hvornår er man modig?

Ja lad os lige slå det fast. Det er man, når man gør noget, selvom man ryster i bukserne.

Vi kender det alle sammen – at noget får os til at ryste lidt i bukserne. Og det kan være vidt forskelligt, hvad der får dig – og hvad der får mig – til at ryste i bukserne.

For dig er det måske, at sige din mening eller risikere at fejle, og for mig kunne det være, at rejse mig og holde en tale. For andre er det måske noget helt andet, som fx at fremlægge foran klassen; at stå ved sig selv; at sige nej; at risikere at fremstå dum; at gå glip af noget; ikke at præstere godt nok, at møde op på en date eller …….. (udfyld selv det du er bange for, som reelt ikke er farligt).

Men uanset hvad det er, kender vi det alle – fornemmelsen af at noget er på spil.

Hvordan bliver man modig?

De fleste har en fin forståelse af, at hvis man vil styrke sine muskler, så må man træne. Det er præcis det samme med mod. Vi kan kalde det: Styrk din modighedsmuskel 😊

Helt lavpraktisk er en god fremgangsmåde følgende:

  1. Beslut at du vil være modig. Altså sådan rigtig beslutte dig.
  2. Bestem dig for indsatsområde
    Fx være bedre til, at sige din mening.
  1. Start i det små
    Fx begynd at sige dig mening i mindre grupper, og start der, hvor du er mest tryg.
    Måske er det, at sige din mening til din nærmeste ven.
  1. Gør det ofte
    Jo mere du træner det, jo nemmere vil du føle det bliver. Præcis som styrketræning.
  1. Øg belastningen gradvist
    Fx begynd at sige din mening, når I er flere sammen og/eller sig din mening til én, du ikke er så tryg ved, som ved din nærmeste ven.

Så er du i gang. Og du vil opleve, at mod avler mod – du vil blive mere og mere modig. Udover at du bliver modig, vil du også opbygge mere selvtillid, og troen på dig selv og fremtiden – og hvem siger nej tak til sådan en lækker sidegevinst?!?!

Jeg ønsker dig god træning, og hvis du vil have målrettet hjælp, er du velkommen til at kontakte mig – jeg er her for at hjælpe.

Og inden jeg ønsker dig en dejlig dag, og for en god ordens skyld, er det vigtig for mig, at sige: Det er IKKE modigt, at gøre reelt farlige ting – det er dumdristigt! Og der er ingen fornuftig grund til, at træne dumdristighedsmusklen!

Pluk en dejlig dag med masser af modige handlinger – du vil takke dig selv for det senere.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

June Werenfeldt, psykoterapeut, parterapeut og stresscoach

Hej. Mit navn er June Werenfeldt og jeg er kvinden bag ”COPE – stress, angst & depression”. I mit virke som certificeret psykoterapeut, parterapeut, coach og stresscoach hjælper jeg hver dag mennesker med at komme tilbage til trivsel og livskvalitet.

Jeg har skrevet dette blogindlæg som jeg håber vil inspirere dig lidt ❤️

Husk at du hos COPE altid har mulighed for en gratis forsamtale, hvor vi kan tale sammen om din situation og hvordan jeg kan hjælpe dig. Du er naturligvis også velkommen til at booke en ledig tid direkte i mit bookingsystem.