Psykoterapi i Holbæk
Individuel samtaleterapi hos COPE
Find tilbage til dig selv med terapi i trygge rammer. Føler du dig fastlåst, overvældet eller som om du ikke længere kan kende dig selv? Så kan psykoterapi være det første skridt mod en dybere forståelse af dig selv og dine mønstre – og ikke mindst mod at skabe varig forandring i dit liv.
Hos COPE i Holbæk tilbydes samtaleterapi med en empatisk, respektfuld og fagligt funderet tilgang. Mit forløb er designet til at møde dig der, hvor du er – og hjælpe dig hen, hvor du gerne vil være.
Book en ledig tid i dag.
Opstartssamtale
For nye klienter starter vi med en opstartssamtale af 90 minutter. Under samtalen kommer vi godt rundt om dig, dine udfordringer og ønsker til udbytte af samtalerne. Efter endt opstartssamtale vil det være tydeligt hvilke emner der skal arbejdes med, og jeg vil have et godt grundlag for at støtte dig bedst muligt fremadrettet.
Terapi
Jo mere du ved om dig selv og dine handlemønstre, og hvorfor det er blevet sådan – desto større indflydelse kan du få på dit liv i dag, og i fremtiden.
Ordsproget; “Æblet falder ikke langt fra stammen” bærer en sandhed; vi kan hvad vi har lært. Personer og situationer der har omgivet dig som barn, har haft indflydelse på hvem du er, og hvordan du agerer i dag.
Meget af det tillærte er sikkert nyttigt for dig, og andet kan være uhensigtsmæssigt i forhold til det liv du lever i dag. Vi kan ikke slette det vi har lært, men vi kan lære nyt hele livet. Det du ikke kan, er blot noget du ikke har lært, endnu.
Genkender du nogle af disse problemstillinger?:
- Jeg føler mig energiforladt og mangler lyst.
- Jeg føler mig dum og forkert, og det er vigtigt hvad andre synes om mig.
- Jeg er flinkepigen og tør ikke sige fra, eller sige min mening.
- Hvis jeg ikke er dygtig og god, er jeg ikke noget værd.
- Jeg er ofte vred eller ked af det, uden at vide hvorfor.
- Jeg er jaloux, og har ikke det parforhold eller sexliv jeg ønsker mig.
- Oplevelser fra min barndom fylder uhensigtsmæssigt meget i mit liv i dag.
- Jeg føler mig ensom, også blandt mennesker.
- Jeg har hemmeligheder.
- Jeg er bekymret og angst, og jeg ønsker at kunne finder ro.
- Jeg har tankemylder, og mange bekymringer.
- Jeg føler mig overvældet af- og i mine følelses vold.
- Jeg har høje forventninger til mig selv, og det er aldrig godt nok.
Måske er terapi noget for dig!
Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi handler om at arbejde med det, der spænder ben for dig i livet – bevidst eller ubevidst. Det kan være gamle mønstre, lavt selvværd, sorg, vrede, stress eller en følelse af at være “forkert”.
Vi arbejder både med at forstå årsagerne bag dine følelser og reaktionsmønstre – og med at finde nye, mere hensigtsmæssige måder at handle og tænke på.
Jeg tror på, at jo mere du forstår dig selv, dine behov og dine grænser, jo mere kan du tage styring i dit liv. Psykoterapi er ikke en hurtig løsning – men det er en varig forandring.
Psykoterapi i praksis
Selv når det ser sort ud, og alt virker håbløst og uoverskueligt – så er der hjælp at hente.
Årsagen til vi kører fast i livet, kan være mange, men ofte er det fordi, vi er løbet tør for værktøjer til selv at løse vores problemer. Det er her jeg som psykoterapeut kommer på banen.
Jeg ser tingene udefra, og med friske professionelle øjne.
Jeg er ikke følelsesmæssigt engageret i dig, som venner og familie er. Forstå mig ret, jeg har empati og forståelse for din situation, men mine følelser er irrelevante her, fordi det er dig og din historie det handler om. Ikke mig!
Jeg vil støtte og fastholde dig i det du siger, så du kan opdage andre, og mere hensigtsmæssige måder, at håndtere dit liv på.
Alle kommer med noget der virker for dem, men ofte ved de det ikke selv. Du vil blive bevidstgjort om dine ressourcer, og det giver styrke, når tingene er svære.
Hos COPE er der højt til loftet, og jeg kan rumme de fleste, og det meste. Her er ingen tabuer, rigtigt eller forkert – der er bare det der er. Jeg har en empatisk og ydmyg tilgang til mine klienter og deres historier. Jeg møder dig hvor du er, og der er ikke nogen, der skal noget de ikke vil. Det er dig som klient der bestemmer – min opgave er, at støtte og inspirere dig med målet for øje.
Min fineste opgave er at støtte til selvansvarlighed og selvhjulpenhed.
Hos COPE kombinerer jeg terapi og coaching, da det giver resultater, der holder langt ind i fremtiden. Når klienten går glad ud af døren med en værktøjskasse fuld af redskaber, til at håndtere alt hvad livet har at byde på – så er opgaven fuldført.

Terapiens struktur: Fra første møde til forløb
Opstartssamtale (90 minutter)
Den første egentlige session er en grundig opstartssamtale. Her dykker vi ned i dine udfordringer og dine håb for forløbet, så vi kan skabe et solidt fundament for det videre arbejde.
Såfremt du har brug for at tale kort sammen inden du booker din opstartssamtale, tilbyder jeg en uforpligtende forsamtale på 15-20 minutter, hvor du kan høre om min tilgang og vurdere, om det føles som det rette match.
Løbende terapiforløb
Efter opstarten tilrettelægger jeg et forløb ud fra dine behov og ønsker. Nogle har brug for ugentlige samtaler, andre kommer hver anden uge eller efter behov. Jeg følger din proces.
Samtalerne kan foregå på følgende måder
Personligt fremmøde
i klinikken i Holbæk
Online-samtale
tilbydes også telefonisk
Personligt fremmøde er at foretrække. Er fremmøde ikke muligt, er et alternativ som online/telefonisk samtale langt bedre, end ikke at gøre noget. Det kan også være en kombination af fremmøde og online/telefoniske samtaler. Min erfaring viser, at der er rigtig gode resultater ved begge muligheder, og specielt stresscoaching egner sig godt til online samtaler.