Hyppig anskuelse

I COPEs virke med stressramte oplever vi ofte, at nogen arbejdspladsers holdning er, at den stressramte er blevet stresset på grund af private begivenheder, eksempelvis en skilsmisse eller sygdom i familien eller på grund af personlige træk som perfektionisme eller følsomhed. Og med afsæt i denne holdning fødes argumentet for, at arbejdet ikke er den udløsende faktor eller at det ikke har noget med arbejdet at gøre, og derfor må den stressramte selv håndtere stressudfordringen, og selv betale for hjælp hertil.

Arbejdspladsen og alle de berørte – både den stressramte, de nærmeste kolleger og virksomheden (- og virksomhedens økonomi), har stor gevinst ved, at virksomheden prioriterer og tager ansvar for, at den stressramte får hjælp hurtigst mulig – og betaler for denne hjælp.

Langt de fleste virksomheder har ansat almindelige mennesker med almindelige liv, hvor der støder skilsmisser, sygdomme, besværlige teenager børn og andre livsudfordringer til.

Hvis den ansatte er en engageret medarbejder, der ligger mange ressourcer i sit arbejde, skal der ikke mange ressourcekrævende udsving til, før det kan blive for meget for den pågældende. I første omgang er de flestes strategi at klemme ballerne sammen og prøve at nå det hele, men det kan man kun holde til i en periode, inden der må ”trykkes på pause” et sted – og det bliver som regel på arbejdet i form af en sygemelding, da det ikke er muligt at sygemelde sig fra skilsmissen eller den syge pårørende.

Det er mængden af belastninger, der gør folk syge af stress. Det er sjældent én ting alene.

Vores anskuelse

Alle har vundet – både økonomisk og rent menneskeligt, hvis virksomheden påtager sig et medansvar, og ser på, hvordan de hurtigst og bedst muligt kan hjælper den stressramte med at komme på fode igen – uanset årsag til stressen.

Hvis vi ser lidt på den økonomiske fordel for arbejdspladsen i, at interessere sig for den stressramte og få vedkommende hurtigst muligt skaffet hjælp – uanset hvad der udløste stressen, bliver det tydeligt, at det er det hele værd. Eller endnu bedre, at gøre en indsats for at forebygge stress eller spotte den i tide.

Det er værd at tage med, hvad det har af mulige konsekvenser for de øvrige medarbejder, hvis deres kollega bliver sygemeldt over en længere periode. Skal de andre medarbejder løse deres sygemeldte kollegas opgaver (med risiko for overbelastning)? Eller skal en anden eller ny medarbejder oplæres (med risiko for overbelastning af den medarbejder, der skal oplære anden eller ny medarbejder)?

Overset indsatsområde

De fleste ledere oplever på et tidspunkt, at stå overfor en stressramt medarbejder. Men langt fra alle ledere føler sig klædt på til at tage hånd om denne problematik. Det viser en undersøgelse lavet af Lederne (Ledernes Hovedorganisation).

I denne undersøgelse angiver 93 pct. af lederne, at de anser det, som en vigtig del af deres ledelsesopgave at håndtere og forebygge stress, men kun en tredjedel af dem føler sig reelt rustet til det. Blandt lederne i undersøgelsen, som ikke reagerede eller reagerede for sent på stress hos en af deres medarbejder, svarer over halvdelen, at de ikke så problemet, før det var for sent.

Der er rigtig god fornuft i, at ruste teamlederen bedst muligt i forhold til stress, og særligt i forhold til egen stress. Det er vigtigt, at teamlederen er opmærksom på stress hos sig selv, da en stresset hjerne er meget dårlig til at lede, og kan derved utilsigtet komme til, at lede hele sit team i mistrivsel. Ledere kan forebygge stress hos medarbejderne ved at se på sit eget stressniveau. Begyndende stress kan være svær at spotte hos sig selv, hvis ikke man ved hvad man skal holde øje med.

Der er meget at hente ved at klæde teamlederen på, til at forebygge, spotte og håndtere stress hos sig selv og i teamet.

Ny (2018) omfattende undersøgelse om ledelse og psykisk arbejdsmiljø lavet af COWI for FTF – nu en del af FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), viser at både ledere og ansatte ofte er stressede, og oplever problemer med arbejdspres og ledelseskvalitet.

I en undersøgelse foretaget af Epinion i 2018 svarer en femtedel af danskerne, at de inden for det seneste år har været sygemeldte på grund af en negativ psykisk påvirkning fra deres arbejdsmiljø.

COPE’S bevæggrund og motivation

Efter at have arbejdet med stressramte igennem flere år, har COPE set et behov for at få medinddraget virksomhederne i håndteringen og i særdeleshed forebyggelsen af stress.

Der bliver flere og flere der føler sig så belastet af stressreaktioner, at de bliver sygemeldt fra deres arbejde. Det er en stor omkostning for virksomhederne, samfundet og den enkelte. Hver dag er der 35.000 danskere, der er sygemeldt på grund af stress, og det skønnes at koste samfundet mange mia. årligt. Selvom vi generelt har fået meget mere viden på området, og en øget opmærksomhed på indsatser i forhold til at afhjælpe, håndtere og forebygge stress, har vi som samfund alligevel ikke haft succes med at knække den stigende stress kurve…..endnu.

I undersøgelser, lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), angiver 94 pct. af stressramte ansatte, at arbejdet er en væsentlig kilde til stress, mens alene 6 pct. mener det udelukkende er privatlivet, der er årsagen til deres stress.

Igennem COPEs arbejde med de stressramte, er det blevet tydeligt, at der er en barriere af manglende viden hos virksomhederne, om – og afledt heraf manglende forståelse for, stress og håndtering heraf. I behandlingen hos COPE får den stressramte viden om stress generelt, om vedkommendes egne stresssymptomer, om årsagen til stressreaktionen, om afstresning, og om håndtering og forebyggelse af stress. Og når de så går i dialog med deres arbejdsplads – med denne viden i hånden, møder de ikke den nødvendige forståelse for deres tilstand og situation. COPE oplever IKKE, at denne manglende forståelse, er et tegn på manglende vilje i virksomhederne – blot et udtryk for manglende viden og værktøjer. Det er rigtig ærgerligt for alle parter, at denne manglende viden vanskeliggør, at den stressramte kommer godt og solidt på fode igen.

Som tidligere nævnt ovenfor, oplever de fleste ledere på et tidspunkt at stå overfor en stressramt medarbejder. Men langt fra alle ledere føler sig klædt på til at tage hånd om denne problematik. Det viste en undersøgelse lavet af Lederne (Ledernes Hovedorganisation).

I undersøgelsen angiver 93 pct. af lederne, at de anser det, som en vigtig del af deres ledelsesopgave at håndtere og forebygge stress, men kun en tredjedel af dem føler sig reelt rustet til det. Blandt lederne i undersøgelsen, som ikke reagerede eller reagerede for sent på stress hos en af deres medarbejder, svarer over halvdelen, at de ikke så problemet, før det var for sent. Det underbygger COPEs oplevelse af, at der mangler viden blandt ledere på området.

COPE ønsker at bidrage med viden og værktøjer til at håndtere og forebygge stress i virksomhederne. Nu har COPE i en årrække samarbejdet med de stressramte, så de kunne komme tilbage på fode igen efter at have været påvirket af stressreaktioner i en sådan grad, at det har påvirket deres liv og dagligdag. Det har hjulpet den enkelte, og det giver stor tilfredshed i COPEs arbejde – MEN det har ikke knækket den stigende stress kurve, og det virker som endeløst arbejde. Det er jo for så vidt godt for økonomien i COPE, men meget utilfredsstillende for os personligt – og en tragedie for vores samfund.

Vi må have fat i de miljøer/kulturer der belaster danskerne i en sådan grad, at de bliver syge af stress. Der kunne utvivlsomt – og med rette, peges i mange retninger. Men COPE har valgt at rette vores opmærksomhed mod virksomhederne, da det er virksomhedernes ansatte og arbejdsmiljøets påvirkning i den enkeltes liv, vi har mest erfaring med og viden omkring. COPE tror på, at ved samarbejde med virksomhederne og fælles hjælp, kan vi knække den stigende stress kurve – og det vil forhåbentlig smitte af på mange andre områder.