Parterapi
Årsagen til, at ville gå i parterapi, kan være mange – de fleste kommer dog af en af følgende årsager:
- Genfinde kærligheden – Vi vil gerne hinanden, men det fungerer ikke optimalt
- Krise situation (f.eks. utroskab, sygdom, tab) – Hvordan kommer vi videre?
- Afklaring – Er der overhovedet en fremtid for vores parforhold?
Parterapi kan minimere jeres konflikter, give jer nærheden og samhørigheden tilbage, og være med til at skabe troen på fremtiden.
Et parterapiforløb vil give jer konkrete værktøjer, så I er hensigtsmæssigt ‘klædt på’ til jeres situation her og nu, og til fremtiden, samt give jer en værdifuld viden om jer selv, jeres partner og jeres parforhold. I får muligheden for, at kunne anskue jeres udfordringer på en anden og mere konstruktiv måde.
Nogle gange er der dog så forskellige behov/værdier/prioriteringer, for meget mistillid, manglende respekt eller andet, at det ikke giver mening at fortsætte parforholdet. I den situation kan parterapi bidrage til, at erkende dette – og til at sikre, at forholdet kan brydes, og begge parter kan komme videre på en ordentlig og værdig måde. Det vil være værdifuldt for alle, at kunne komme videre efter et parforhold med selvrespekten og selvværdet i behold, ikke mindst hvis der er børn i forholdet.


Spørgsmål og svar ift. parterapi
Parforholdet kan være en af de vigtigste relationer i livet, men også en af de mest komplekse. Når kommunikationen går i stå, eller konflikterne hober sig op, kan parterapi være løsningen, der hjælper jer med at finde hinanden igen. Nedenfor har vi samlet nogle spørgsmål og svar relateret til at gå i parterapi.
Hvordan foregår parterapi?
I parterapi skaber terapeuten et trygt rum, hvor begge parter kan udtrykke deres følelser, frustrationer og ønsker uden frygt for misforståelser eller kritik. Typisk indledes terapien med en afklaring af jeres udfordringer og mål. Samtalerne ledes af terapeuten, der sikrer, at begge parter bliver hørt. Gennem terapeutiske øvelser og hjemmeopgaver lærer I at kommunikere bedre og løse konflikter mere konstruktivt.
Hvorfor parterapi?
Parterapi handler ikke kun om at løse eksisterende problemer. Det er også en investering i at styrke jeres forhold fremover. Mange oplever, at parterapi giver dem værktøjerne til at undgå, at små uenigheder udvikler sig til store problemer. Det kan også være en hjælp til at genopbygge tilliden efter svigt eller utroskab.
Hvad koster parterapi?
Prisen på parterapi kan variere afhængigt af terapeutens erfaring, sessionernes længde og lokation. Hos COPE er prisen 1350-1500 kr. per session. Det er dog vigtigt at huske, at investering i et sundt og stærkt parforhold ofte betaler sig i længden.
Hvordan virker parterapi?
Parterapi virker ved at give jer redskaber til at forstå og lytte til hinanden. Målet er ikke kun at løse konkrete problemer, men også at styrke jeres relation, tillid og samhørighed på længere sigt. Mange oplever forbedringer allerede efter få sessioner.
Kan man få akut parterapi?
Ja, det er muligt hos nogle parterapeuter at få en opstartssession hurtigt og uden lange ventetider. Eksempelvis hos COPE, hvor du ikke skal vente i månedsvis på at komme til. Står du og dit parforhold i en akut situation med brug for hjælp hurtigt, vil vi anbefale at du booker en tid i vores kalender eller tager kontakt til os – så finder vi en tid til jer, så I kan få den hjælp I har behov for.
Uanset om jeres forhold er nyt eller har mange år på bagen, kan parterapi være en investering i jeres fælles fremtid. Tøv ikke med at tage det første skridt mod et stærkere og sundere parforhold.