Overlevelsesstrategier

Overlevelsesstrategier – er strategier for at overleve. 
Og der findes mange, rigtig mange. Vi har dem alle. De er individuelle, og ofte meget kreative i deres udtryk.

Vi opfinder dem undervejs gennem livet, helt fra tidlig barndom. 
Når vi oplever noget ubehageligt, vil vi få modstand på at genopleve det. Derfor laver vi en strategi for at forhindre, at gentage noget vi ved er ubehageligt. En overlevelsesstrategi. Den vil sikre vores overlevelse fysisk, men også psykisk.

Overlevelsesstrategien er genial, fordi de fleste sidder mange år efter de “ubehagelige” oplevelser, og er stadig i live. De overlevede jo! 
Men der hvor det bliver problematisk, er når vi bruger en overlevelsesstrategi automatisk, uden at forholde os til om der egentlig stadig er en reel fare. Så kan det der dengang den blev lavet, og gav god mening, blive til en kæp i hjulet på det liv vi egentlig gerne ville leve.

Eksempel:
Lone bliver mobbet i skolen. De andre børn har fundet ud af, at det er nemt at få Lone til at græde. Lones forældre er nemlig blevet skilt, og derfor er hun for tiden mere sårbar end ellers.
Lone får en ubehagelig oplevelse af at føle sig ydmyget og forkert, når de andre børn griner af hende når hun græder. 
Følelserne “ydmyget” og “forkert” truer Lones psykiske muligheder for at overleve, og der er modstand på at føle disse følelser igen. Lone laver nu ubevidst en overlevelsesstrategi. 
Når de andre børn mobber, og får hende til at græde, går Lone til modangreb og slår. Hun har fået nok, og der er vrede på lager! Det er blindt raseri når hun slår, og det virker. Børnene stopper med at mobbe Lone.

Lone kan nu vokse op med en adfærd, hvor hun altid er på vagt, og klar med et modangreb, skulle nogen “prikke” til hende. 
Når hun kommer i nærheden af noget der ligner, at føle sig forkert eller ydmyget, farer hun i flæsket på dem. Med alderen, går det fra at slå med næverne, til at slå med ord. 
Hun er konstant i konflikt med menneskerne omkring hende, og generelt meget mistroisk overfor andre. 
Som voksen bliver Lone træt af alt det drama der er i hendes liv. Hun føler sig ensom, da hun ikke tør åbne sig for andre, fordi hun ikke har tillid til, at nogen vil hende det godt.

Lone kunne have lavet et hav at andre overlevelsesstrategier – men nu blev det dette eksempel jeg valgte.

Lones overlevelsesstrategi virkede som barn, men som voksen skaber den kun problemer for hende. 
Som tiden går, og vi bliver voksne, har de ubehagelige oplevelser vi en gang oplevede, ikke samme konsekvens for os, som de oprindeligt havde som børn.
Når man som barn bliver mobbet i skolen, skal de fleste dagligt vende tilbage til deres mobbere, og truslen om endnu en dag i helvede. Som barn er man dybt afhængige af, at der er voksne omkring en der tager over og hjælper, når situationen vokser sig større, end at børnene kan magte den. De er ofte fastlåste i en ubehagelig situation. Og her giver en overlevelsesstrategi god mening. 
Men som voksen er der ikke nogen der bestemmer over os. Som voksen kan man vælge for sig selv. 
Når selskabet man er i er mobbende, kan man tage sit gode tøj og gå. Hoppe i sin bil, og selvstændigt fragte sig væk. Man skal ikke vente på at mor eller far henter en. Man kan også undlade at bruge tid på de mennesker der gør en ondt, og søge mod andre og mere venligtsindede mennekser – worldwide. Vi er ikke begrænset til et udpluk af sociale bekendtskaber, som kun begrænser sig til klassekammeraterne, og en fritidsaktivitet eller to. 
Som voksen har vi langt flere handlemuligheder end som barn. “Vi skal ikke noget vi ikke vil”, men vi tager selvfølgelig ansvaret og konsekvensen for vores valg.

Så måske er det på tide at rydde op i overlevelsesstrategierne, som vi nogle gange rydder ud i skabe og skuffer – og se hvad der stadig passer og kan bruges, og hvad der skal smides ud.
Alt har sin levetid- og det har de fleste overlevelsesstrategier også.